2017-10-01_14h07_28

Benalmadena Pueblo:

La fuenta. Adresse: Plaza Espana 9. Benalmadena Pueblo (på appelsintorvet midt i landsbyen).
Her spiser man rigtig god mad. Og betjeningen er god. Priserne er meget rimelige uden at være de billigste. Husk at bestille bord i god tid, hvis du vil sidde udenfor (hvilket vi anbefaler).

El Muro: Adresse: Calle santo domingo. Benalmadena Pueblo.
God udsigtsrestaurant ved kirken. Igen – bestil bord i god tid, så du kommer til at sidde ude ved udsigtsbordene. Der er en fantastisk udsigt ind mod Malaga.

La Cupula. Adresse: Calle de maestro santos mareca. Benalmadena Pueblo.
Ligger på bjergskråningen lige nedenfor kirken. Endnu engang er udsigten fremragende. Maden er primært tilberedt på grill. Der lægges op til at starte med én af deres gode drinks (uden at det dog er tvang). Vent evt. med at gå ud at spise til ved 20.30-21 tiden. Og besøg dem en fredag eller lørdag. Så vil du opleve, at man fra klokken 22 har levende musik. Og der breder sig en helt særlig stemning. Hvis du bestiller tunbøf: Husk at gøre opmærksom på, at den skal steges lidt (hvis du som os foretrækker det). Spanierne gennemsteger ofte deres fisk.

Escorpio Restaurante. Adresse: La Fonda Hotel. C/ Maestro Garcia Álvarez. Benalmadena Pueblo.
Gastronomi Restaurant. Hvor man både spiser RIGTIG godt. Og hvor betjeningen er perfekt. Denne restaurant er i den dyre ende (tjek evt. spisekortet på nettet inden I bestiller). Men stadig langt under tilsvarende restauranter i Danmark. Og efter vores mening bestemt pengene værd.

 

Find vej 

2017-10-01_14h12_29